Hvordan kropsterapi kan støtte ved manglende kropsfornemmelse

Manglende kropsfornemmelse kan føles som at være "oppe i hovedet" det meste af tiden – tanker fylder, mens kroppen føles fjern, uklar eller nærmest ikke-eksisterende. Nogle beskriver det som at være "afkoblet" fra sig selv. Kropsterapi arbejder direkte med krop og nervesystem for gradvist at genopbygge kontakten til kroppen på en tryg måde.

Kropsterapi kan bruges både ved mild og mere udtalt manglende kropskontakt, og kan være et vigtigt supplement til samtaleterapi, hvis der også er traumer, stress eller andre psykiske belastninger.

Hvordan opleves manglende kropsfornemmelse?
  • Følelse af at være "oppe i hovedet" og ikke rigtig i kroppen
  • Svag eller uklar fornemmelse af fx arme, ben, mave eller bryst
  • Svært ved at mærke sult, mæthed, træthed eller spænding
  • Oplevelse af at være "på autopilot" eller lidt ved siden af sig selv
  • Vanskeligheder ved at mærke følelser – eller kun at mærke dem som tanker
  • Kan hænge sammen med tidligere overbelastning, traumer eller langvarig stress

For nogle er det en gammel strategi at koble fra kroppen – fx fordi det tidligere har været for svært at mærke, hvad der foregik. Kropsterapi respekterer den strategi og inviterer langsomt til mere kontakt, uden at presse.

Grundprincipper i kropsterapi ved manglende kropsfornemmelse
  1. Tryghed og langsomt tempo
    Når kroppen længe har været lukket ned, er tempoet afgørende. Terapeuten arbejder stille og roligt, med tydelig aftale om, hvad der skal ske, og med mulighed for pauser. Du bestemmer altid, hvad der er ok.
  2. Sansning af enkle kropsområder
    I stedet for at "falde ned i hele kroppen på én gang", starter man ofte med små, konkrete områder: fødder, hænder, ryg, kontakt til briks eller stol. Terapeuten guider opmærksomheden: "Kan du mærke tyngden?", "Læg mærke til kontakten mod underlaget".
  3. Berøring som spejl for nervesystemet
    Gennem blid, klar berøring (tryk, stræk, massage) får nervesystemet tydige signaler om, hvor kroppen starter og slutter. Det hjælper hjernen til igen at "tegne kortet" over kroppen og styrker følelsen af at være samlet.
  4. Åndedræt som bro mellem hoved og krop
    Guidet vejrtrækning ned mod mave, ryg og sider af brystkassen skaber kontakt indefra. Åndedrættet bruges som et anker: noget du kan vende tilbage til, når du bliver væk i tanker eller føle dig fjern.
  5. Blid aktivering af kroppen
    Små bevægelser, stræk, rullen med skuldre, trykke fødderne i underlaget eller ryste arme/ben kan vække liv i områder, der føles "slukkede". Fokus er på nysgerrighed: "Hvordan føles det her?" fremfor at skulle præstere noget.
  6. Kontakt til følelser gennem kroppen
    Når kropsfornemmelsen bliver lidt tydeligere, kan følelser begynde at melde sig – måske sorg, træthed, lettelse, irritation eller glæde. Terapeuten støtter, at følelserne kan mærkes i små doser, så det føles håndterbart.
  7. Styrkelse af grænser og "jeg-følelse"
    Øvelser hvor du mærker "her er jeg" – fx ved at trykke fødderne i jorden, presse hænderne mod noget, eller med ord og kropsholdning sige "her går min grænse" – kan styrke oplevelsen af at være nogen og ikke bare "hoved på pind".
Hvordan kan en session se ud?

En kropsterapeutisk session ved manglende kropsfornemmelse kan fx indeholde:

  • Kort samtale om, hvordan du oplever din krop (eller manglen på kontakt)
  • Guidet landing – fx at mærke fødder, åndedræt og kontakt til underlaget
  • Blid, klar manuel behandling på trygge områder (fødder, ben, ryg, skuldre)
  • Øvelser hvor du undersøger forskel på "mere" og "mindre" sansning
  • Små bevægelser og stræk for at vække kroppen uden pres
  • Afsluttende pause til at lægge mærke til: "Hvad kan jeg mærke nu, som jeg ikke kunne før?"
Mulige gevinster ved kropsterapi (over tid)
  • Større oplevelse af faktisk at være til stede i kroppen
  • Bedre evne til at mærke sult, træthed, spænding og behov for pauser
  • Mere nuværende kontakt til følelser – i stedet for kun at tænke om dem
  • Større klarhed omkring egne grænser og hvad der føles rart/ikke rart
  • Mindre oplevelse af at være "afkoblet", tom eller på autopilot
  • En dybere følelse af at være hjemme i sig selv
Vigtige opmærksomhedspunkter
  • Hvis manglende kropsfornemmelse hænger sammen med traumer, spiseforstyrrelse, selvskade eller andre alvorlige problematikker, bør kropsterapi kombineres med psykologisk/psykiatrisk behandling.
  • Det er helt normalt, at kontakten til kroppen veksler – nogle dage kan du mærke meget, andre næsten intet. Processen er ofte bølgeformet og kræver tålmodighed.
  • Efter en session kan du opleve træthed, mere følsomhed eller nye fornemmelser i kroppen. Det er vigtigt med blid egenomsorg og ikke alt for stramt program bagefter.

Kropsterapi kan dermed være en nænsom vej tilbage til kroppen – skridt for skridt – så du igen kan bruge kroppen som kompas i stedet for kun at navigere ud fra tanker og krav.